Asgård børnehus, køge

Susanne Marquardsen, leder. 
Forløb i Asgård børnehus med 20 personaler og ca. 100 børn.

"Vi valgte at bruge Lonnie da institutionen skulle have fokus på at arbejde mere sammen som et helt hus – således at vuggestueafdeling og børnehaveafdeling arbejder tættere sammen med aldersopdelte børnegrupper på tværs af basisgrupperne herunder en gruppe med både vuggestue-og børnehavebørn. 

Lonnie deltog i to møder med styringsgruppen, to supervisionsmøder med ledelsesteamet alene og deltog i et personalemøde. Derudover benyttede jeg Lonnie til sparring mellem møderne med styringsgruppen.

Forløbet varede ca. 2 måneder og her tog personalet på kulturrejser i huset – hvor personalet var turister for en dag i en anden gruppe end de sædvanligvis arbejder i. Vuggestuepersonale og børnehavepersonale byttede grupper og udbyttet af de små og forholdsvis korte kulturrejser har givet en fantastisk videndeling blandt personalet og en masse refleksioner som vi skal arbejde videre med som samlet personalegruppe. 

Ledelsesteamet havde arbejdet sammen i to måneder, inden dette forløb blev igangsat og supervisionen med Lonnie gav stort udbytte i forhold til at få italesat værdier for god ledelse i praksis og en vurdering af rollefordelingen i ledelsesteamet. Jeg oplever Lonnie som en meget kompetent og idérig konsulent der med sit dejlige humør og energi formår at komme med tilpas forstyrrelse og input der høres, modtages og implementeres af såvel personale som ledelse. Jeg kan varmt anbefale et samarbejdsforløb med Lonnie."


Skolechef

Anja Ougaard, Skolechef.

Lonnie formår med sin lyttende og anerkendende tilgang at bringe det bedste frem i folk og sætte fokus på kompetencer og styrker - og hvordan de kan bringes i spil, så opgaveløsningen optimeres. Lonnie forstår at balancere mellem de forskellige hensyn - politiske, faglige, pædagogiske, personlige - der ofte er på spil, når opgaver skal løses i en kompleks virkelighed.

Lonnie besidder en lang række kompetencer på både det faglige/professionelle og personlige/relationelle plan. Det betyder, hun kan skabe helhedsorienterede løsninger, hvor de forskelligrettede forhold spiller ind og samskaber muligheder, der fremmer både læring, trivsel og udvikling - hos den enkelte, i gruppen og for opgaven.

Som person er Lonnie noget helt særligt. Hun formår at omgive sig med positiv energi og optimisme - samtidig med at hun reelt lytter og anerkender den virkelighed, folk står i/oplever sig i. Hun er nem og utrolig givende at samarbejde med og byder åbent, ærligt og kompetent ind med sine mange kompetencer. Med smil og varme skaber hun god stemning omkring sig. Og med sin viden og sine kompetencer udvikler hun de mennesker, hun er sammen med. Jeg har lært utrolig meget af Lonnie og værdsat vores samarbejde i særdeles høj grad.


konsulent

Karen Paludan, Undervisningsministeriet.

Lonnie er med sine mange års erfaring i arbejdet med udviklingsprojekter, en dygtig og betydningsfuld sparringspartner. Hendes uforbeholdne åbenhed og nysgerrighed overfor ens ønsker og motivation, sætter tydelige spor i hendes måde at give supervision på. Lonnies ægte varme og nærvær i samtalen giver én en oplevelse af, at blive mødt i egne behov, og giver samtidig en umiddelbar tillid i samspillet. På fineste vis, gennem både en narrativ og systemisk tilgang, synes supervisionen at tage fuldkomment udgangspunkt i det ståsted, man befinder sig på og hvor Lonnie alligevel får delt ud af sin viden og sine erfaringer. Hendes spørgsmål undervejs, virker nysgerrige og opklarende på en anerkendende måde, hvor man føler sig hørt, forstået og tilpas udfordret på samme tid.

Lonnie får supervisionen til at fremstå systematisk på en måde der opleves professionelt, hvor hun sørger for en fin balance mellem ens faglige virke og personlige integritet. Lonnie kan, med den viden hun har omkring arbejdet med familier, forældre, børn og unge, medarbejdere og ledelser, give faglig sparring og supervision med fokus på, at sikre kvalitet og forandring i arbejdet med udviklingsprojekter.


forældre
par

Mette og Lars København S, Familie coaching.

Vi har igennem perioder af vores forældreskab brugt Lonnie som vejleder. Vi er aldrig blevet skuffede, og altid gået ud af døren med nye ressourcer og redskaber til vores familie, og os som forældre.